Ugens madpakketip: Enkle kartoffelsalat

3 sunde, lækre og nemme vegetarretter, som en smørgris som mig selv vil spise!

Det er efterhånden ikke nogen hemmelig, hvor stor en kærlighed jeg har til smør og hvidt surdejsbrød. Og det skyldes måske fordi meget sundt mad bliver repræsenteret meget kedeligt og smagsløst. Det behøver det jo rent faktisk ikke at være, det handler jo bare om at tilsætte god smag og kombinere det rigtigt. Men egentlig så handler det om balance, at man kan finde balancen mellem det sunde og det usunde, for det usunde gør altså bare sindet glad. Jeg har på ingen måde selv fundet den balance, for jeg spiser helt klart mere usundt end sundt. Omvendt ser vi også typerne der mener, at de har både lactose -og gluten allergi, og vi alle ved, at det bare er noget, de bilder sig ind. SERIØST LEV LIDT FOR FANDEN, du har kun et liv, så hellere miste 5 år og være en livsnyder, med måde trods alt. NÅ MEN ubevist så hænder det, at jeg får disket en god solid og sund ret sammen, hvor smagen bare spiller, og det kan endda også godt blive en vegetarret. 

Så se lige mig diske vegetarisk og sund mad op, der kan overbevise typer som mig om, at det sagtens kan smage ligeså lækkert som alt det “forbudte”!

Pitabrød med falafel, hummus og krydderurtedressing til 2 personer:

4 Pitabrød
Grønt (salat, agurk, avocado, tomat mm)
Falafler (varm efter anvisning på pakken eller lav dine egne)

Krydderurtedressing:

1,5 dl Creme fraishe
1 spsk citron
1-2 fed Hakket hvidløg
1-2 håndfulde krydderurter (hvad du har – persille, dild, koriander, mynte mm)

Hak hvidløg og krydderurter og rør det med det resterende til en dressing.

Hummus:

En dåse kikærter (eller nogen du selv har lagt i blød)
1-1,5 dl Olivenolie
1 spsk Tahin
1-2 spsk Citron
2-3 fed Hvidløg
Salt og peber

Blend det hele sammen til den har den rette konsistens og smag.

Vietnamiseske forårsruller med den ultimative peanutbutterdip til 6 personer:

Rispapir
Sprød salat (fx. hjertesalat)
Tynde skiver agurk
Tynde skiver gulerødder
Tynde skiver avocado
Tynde skiver mango
Bønnespirer
Koriander
Mynte

Peanutbutterdip:

1 glas Peanutbutter
½-2/3 dl Soya
2-3 spsk Citron
½-1 dl Vand

Find en gryde og tilsæt alt og rør til den rette konsistens og smag er fundet uden den er på varmen. Når den er klar varm den kort til dippen er lun. Dyp nu dine ruller i denne himmelske sovs.

Paneer masala til 2-3 personer:

Olivenolie til panden
1 blok Paneer (kan købes i Føtex eller i mange asiatiske butikker)
1 Rødløg
3 Tomater
60-70 g Cashewnødder
2 spsk Revet ingefær
3 Presset hvidløg
Chili efter smag (jeg kommer ca 1-2 spsk i)
1,5-2 Spsk Garam masala
2 tsk Sukker (eller honning)
Salt
Vand (pandens indhold skal ca halvt fyldes med vand)
1-2 spsk creme fraishe (evt også lidt fløde hvis det lyster)

Skær paneer ud i små tern og steg dem i olie til de har fået en grillet overflade. Tag dem af panden og kom dem i en skål. Tilsæt i samme pande lidt ekstra olivenolien og svits løg. Tilsæt derefter tomater (i mindre stykker), cashewnødder, ingefær, hvidløg, chili, graham masala, salt og til sidst vand, og lad retten simre i 20 min. Blend herefter hele massen i en skål til den er helt ensartet og fin sovs. Denne sovs sis på panden igen til kun det der ikke kan komme igennem er tilbage (det i sien skal bare smides ud). Tilsæt paneer i. Komfuret skal stadig være simrevarm og ikke koge! Til sidst skal blot cremefraishe tilsættes og den eventuelle fløde. Velbekomme!

Tips: Spis med blomkålsris, og hvis du er ekstra sød mod dig selv så spis med basmatiris og naan, det er altså bare meget bedre!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens madpakketip: Enkle kartoffelsalat