Vafler til morgenmad, frokost eller AFTENSMAD!

Madvaffel med laks, avocado, og squash

Min mad i går bestod sørme af vafler igen. Det er bare så undervurderet! Jeg elsker den sprøde del som både går til en dessert og en frokost med alt hvad hjertet begær. Min veninde jeg lavede lidt hjemmelavede nachos i går til min fødselsdagsfest i dag, så aftenmaden skulle være nem, da vi også havde brugt en del tid på at shoppe til Black Friday (der iøvrigt er sygt overvurderet!!!). Jeg havde vaffeldej tilbage fra i går, så det blev en virkelig nem, men dog, enormt lækkert omgang. Her er der en opskrift på denne lækre udgave:

Vafler til ca. 10 stk.:

1 æg
1 spsk sukker
2,5 dl vand
2,5 dl mælk
1 1/4 dl flydende smør
3 1/4 dl mel
et lille nip salt
2 tsk bagepulver

Bland det hele godt sammen uden der er klumper i dejen. Smør vaffeljernet med smør eller olie og tilsæt dejen. De skal være gyldenbrune.

Squash til 2 personer:

8 Skiver squash
Olivenolie
Salt og peber

Skær squash ud i skiver og kom olivenolie, salt og peber på. Steg dem i en paninigrill eller på en grillpande.

Dressing:

2 spsk. Creme fraishe
1 spsk. Citronsaft
1 stort Presset hvidløg
Hakkede friske krydderurter (jeg brugte koriander og lidt tørret basilikum)
Salt og peber

Kom det hele i en skål og bland det hele sammen. Smag det evt til og tilføj mere efter smag.

Tilbehør

Røget laks
Spinatblade
Avocado

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vafler til morgenmad, frokost eller AFTENSMAD!