Madklubbi hos Astrid

Madanmeldelse: Hyggefabrikken

I Kolding skal man lede langt efter en godt stede at spise, rigtig langt. Men det er endelig lykkedes at finde en virkelig lækker restaurant, der laver sæsonpræget mad, og som smager enormt skønt! Restauranten ligger også lige i centrum af Kolding, og det er ikke sidste gang, jeg skal besøge dette sted.

Stemningen og servicen:

Hyggefabrikken, kører sjovt nok, en hyggelig stemning. Stel og glas er forskellige, der er tændte sterinlys, møblerne er vintage og toiletterne tilbyder både, håndcreme, parfume, vatpinde og det hele. Stemningen er perfekt, da det ikke bliver for fornemt. Endvidere kan man medbringe egen vin og blot betale de 299 kr for de 4 retter, man får. Det er altså et koncept de fleste vil elske. Servicen er standard service, hvilket ikke gør noget, når det er meningen, stedet skal være hyggeligt og ikke så fint.

Maden:

For mig er sæsonbaseret mad PERFEKT. Det har dog også noget at gøre med, at jeg ikke er kræsen. Det kan dog være farligt for dem der er kræsne, man ved ikke hvad der venter sig. Men dog er stedet også primært for madglade maver. Med dette koncept får man de absolutte lækreste råvarer og den bedste kvalitet af råvaren. Det sætter jeg pris på. Derudover kan man se, at der er kælet, nusset og tilberedt om hver eneste lille råvare, og det betyder, at der kommer enorme mængder af smag i maden. Madkombinationer hos Hyggefabrikken har jeg sjældent smagt sammen, men hvor jeg blev overrasket over, hvor godt det var sammen. Maden er helt klart deres styrke!

Alt i alt vil jeg give restauranten 4,5/5 stjerner. Deres koncept og mad passer til deres restaurant, Den eneste forbedring er at de lige tørre kalk af vinglas og sørger for alle tallerkener er rene 😉 Jeg vil helt klart anbefale det, og det er uden tvivl mit yndlingssted i Kolding.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madklubbi hos Astrid