Madklub juleedition

Lakselasagne med hjemmelavet bechamelsause

Denne ret er noget af det mest smagfulde i forhold til, hvor nemt det er at lave. Da jeg smagte den for første gang, og fået den flere gange efter, har det altid være med købe mornaysausen, som alle nok skamfuldt benytter sig af. Jeg troede ærligt, det var fordi, det var så besværligt at lave sin egen ostesause, men hallo, det er jo noget af det nemmeste. Og det smager endda meget bedre. Jeg vil tro, der er mange, som vil forbyde købesausen, men altså så slem synes jeg nu heller ikke, den er. Dog kan vi ikke komme udenom, at den hjemmelavede kan skabe undeværker. Så hvis du er en af sausekøberne, så prøv for søren denne opskrift.

Lakselasagne til et ovnfast fast:

Olivenolie
2 store poser risk spinat eller 1 pose frossen spinat
2-3 fed hvidløg
2-3 spsk. Citron
Salt og peber
4-5 laksefileter uden skind
Lasagneplader

Bechamelsause
4 dl mælk
2 spsk mel
50 g smør
Mild revet ost efter smag (ca. 100-150 g)
Salt og peber

Kog mælk og mel og pisk det godt sammen og tilsæt herefter smør. Skru ned for komfuret og tilsæt nu den ost du har revet, salt og peber. Rør og hold varmen på den flydende masse, indtil det skal bruges. Kom olivenolie i en gryde og tilsæt herefter spinaten. Kort efter kom hvidløg, citron, salt og peber i og rør rundt indtil spinaten er stegt færdigt. Skær laksefileterne ud i store mundrette stykker. Kom lasagnepladerne på bunden af fadet (jeg plejer at lade bundene blødne lidt i meget varmt vand, da jeg ellers føler de nogle steder ikke er helt tilberedte, dog ikke tilfældet hvis man bruger friske lasagneplader), kom et lag spinat, laksestykker og bechamelsause og lav endnu et lag af dette. Top lasagnen med lidt revet ost og kom den i en forvarmet 200 grader varmluftovn i ca. 30 min. Hvis du ønsker lidt ekstra sprødhed på toppen, skru varmen op på 225 grader de 5-10 min ekstra. Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madklub juleedition