Milano madguide

Madanmeldelse: La lucha i Berlin

Hvis man vil have mexicansk mad i særklasse, så er det her en restaurant, som man bare ikke må gå glip af, når man er i Berlin. Prisen er endda helt fair i forhold til kvaliteten, smagen og oplevelsen. Man finder ud af, at mexicansk mad er alt andet end Tex mex.

Stemningen og servicen:

Restauranten er meget uformel og samtidig meget mexicansk og farverig i deres indretning. Man kommer hurtig i stemning og man får helt klar lyst til at blive der i lang tid .- man får følelsen af hygge og hjem. Servicen er meget standard, dog går tjenerne meget op i at fortælle konceptet, som også er baseret på det helt uformelle.

Maden:

For mig er det her det absolut bedste mexicanske mad, som jeg nogensinde har smagt. Så meget smag og så lidt guacamole på på glas (fy for søren). Restaurantens koncept er baseret på, at alle på bordet skal dele de forskellige små retter, som de har lavet. Retterne kommer også en ad gangen og løbende, så man både får det varmt og kan nyde de enkelte retter hver for sig. Alle starter med at få et alkoholfrit shot, som blandt andet er lavet på koriander, lime mm. Jeg ved ikke hvorfor man får det, men muligvis for at rense smagsløgene, gøre maven klar til masser af mad og sikker også godt for kroppen.
Deres nachos er ‘to die for’, og det siger ikke lidt. Jeg har været der før, og har tænkt på dem op til flere gange. Og den er stadig i mine tanker. Jeg laver tit guacamolen selv, men jeg har endnu ikke formået at lave ligeså lækre chips. Men det må være mit næste projekt. Bare prøv det for søren, maden taler for sig selv. Jeg kan anbefale stort set alt, og jeg tvivler på du går skuffet hjem. Især til de priser, som de har!

Alt i alt vil jeg give restauranten 5/5 stjerner. De lever fuldt ud op til deres koncept, og man mangler ikke noget. Maden er fantastisk og traditionelt mexicansk, stemningen er hyggelig og uformel, det er billigt og maden kommer hurtigt. Giv det er skud og tjek deres menu ud på deres hjemmesiden HER .

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Milano madguide