Kyllingekebab

Kyllingekebab – endda den bedste af slagsen. En smagsbombe med det møreste kylling EVER.
Er vi ikke enige om, at sådan en omgang kyllingebryst hurtigt kan blive tørt og kedeligt? Det her er langt fra sådan en omgang. Masser af krydderier og en helt perfekt tilberedning med mørt og juicy kyllingekød, hvis blot du følger opskriften. Opskriften er noget alle kan lave, så tøv ikke med at komme i gang. Kødet kan bruges til at lave durum, pita, salater, sandwich og meget mere.
Til ca. 4 personer - Tilberedningstid: 30 min - Sværhedsgrad: nem
OBS! – Jeg har skrevet det hele i gram for at gøre det så præcis som muligt. Hvis du ikke har en vægt, så kan du blot afregne ca. 3 g som 1 tsk. fuld.
- 430-450 g kyllingebryst
- 2 spsk. olivenolie
- 8 g salt
- 6 g majsstivelse
- 3 g stødt spidskommen
- 3 g stødt korianderfrø
- 4 g chilipulver
- 3 g paprika
- 3 g gurkemeje
- 2 g kanel
- 4 g hvidløgspulver
- 2 g peber
Tænd oven på 200 grader varmluft. Skær hver kyllingebryst i 2-3 små fileter (som vist på billedet). Kom det i en skål og tilsæt både olie og resterende ingredienser i. Gnub det hele godt ind i kyllingefileterne. Tag nu en franskbrødsform (eller noget der minder om) og kom fileterne oveni hinanden. Når alle er fileter er kommet i, presser du dem godt både ovenfra og fra siden (se evt. billeder nedenfor). Kom det nu i ovnen i 20 min. Lad det hvile ca. 5 min og vend formen om, hvor den så falder ud af sig selv (ellers hjælp den på vej med en kniv). Skær nu kødet helt tyndt med en kniv og kom det i en pita, durum, sandwich, salat eller noget helt andet.
Ingen kommentarer endnu