Chili omeletsandwich med stegt aubergine og spicy mayo

Puttu

 

Puttu er en af de helt traditionelle retter, som der er blevet lavet i Sri Lanka i, jeg ved ikke, hvor mange år. Jeg har selv fået det som barn enormt meget, og spiste det både med currys men også med banan og sukker. Det var virkelig et hit. Jeg ved også en helt klassisk kombination er puttu og mango, ikke noget jeg har prøvet, underligt nok, men det må jeg lige få afprøvet snarest! En af mine yndlings curry til Puttu er auberginecurry. Dog vil kikærtecurry også være helt ideel til, mmhh!

Puddu til 1 person - Tilberedningstid ca 30 min inklusiv hviletid

1 dl Rød Rismel (du kan også bruge almindelig rismel – begge dele kan købes i de fleste asiatiske butikker, sats dog på de indiske/srilankanske butikker)
2 dl Dampet hvedemel (kan købes færdig, men ellers kan du også selv dampe det du skal bruge eller en hel pakke i en-to timer, alt efter mængde)
0,5 tsk Salt
1-1,5 dl Kogende vand
50-60 g Friskrevet kokos (hvis du ikke har frisk kokos, kan du sætte kokosmel i blød med kokosmælk, men altså det er MEGET bedre med friskrevet kokos)

Start med at riv kokos og kom det i en skål for sig selv, kom resten på frys til næste gang. Tilsæt nu rød rismel, kogt hvedemel og salt i en skål og bland det godt sammen. Hæld nu kongende vand i lidt ad gangen og rør med en ske, så du ikke brænder dine fingre. Når vandet er blandet nogenlunde sammen med melet brug nu hænderne. Det er vigtigt, det ikke er en samlet dej og dejen ikke er for våd. På billedet nedenfor kan du se slutresultatet, hvor “dejen” er separeret, men du stadig kan klistrer dejen sammen, når du prøver

Lad nu dejen hvile i 20 min. Tag nu en Puttu steamer, kan købes i indiske/srilankanske butikker eller på nettet. Du kan muligvis også godt bruge andre steamere, men så skal du blot selv finde på en form at lave, de skal helst komme i en form, så de får den rette konsistens. Puttu steameren kan du se forneden.

Steameren er i to dele. Du tager toppen af og kommer en smule vand i underdelen, ikke for meget. Det lader du koge op direkte på kogepladen. Imens tager du overdelen og starter først med at dække bunden med friskrevet kokos (se billedet forneden). Derefter kommer du 3 håndfulde “dej” i, tildækker med kokos igen og sådan fortsætter du, til du når til toppen, som skal dækkes med kokos og kommer låget på. Jeg fik tre “ruller”. Nu skal overdelen påsættes på underdelen i det vand der koger. Du kan se puttu’en er færdig, når der kommer damp ud af låget fra overdelen ud af de to huller.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chili omeletsandwich med stegt aubergine og spicy mayo