Spicy kikærtefyld i indbagt butterdej med mint/lime dip

Banankage med karamelcreme af kondenseret mælk og saltede cashewnødder

Amen jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Denne her kage er SÅ perfekt!!! Den bedste kageopskrift jeg nogensinde har udviklet!

Det er ikke en hemmelighed, at desserter generelt i Asien ikke er specielt gode, og det er de heller ikke i Sri Lanka. Let’s be honest. Men man kan sagtens kreere desserter, som kunne have været lavet i Sri Lanka, hvis de bare have mulighed for at bage ting i en oven, hvilket de fleste desværre ikke har. Men det burde være muligt på de fleste spisesteder rundt omkring i Sri Lanka. Men nok om det!

Hvis du elsker banankage, så kommer du til at elske denne endnu mere!! Perfekt sprød, dejlig luftig og enormt svampet banankage. Samtidigt får du den lækreste karamel ovenpå, som får et godt modspild af de saltede cashewnødder! muuuuuums!!

24cm* 19 cm fad  - Tilberedningstid 30 min - Koge/bagetid 2 timer og 20 min

Man kan sagtens bruge et andet fad, men bagetiden skal blot justeres, hvis størrelsesforskellen er stor, da tykkelsen ændres.

2 Æg
0,5 dl Sukker
Lidt salt
1 tsk Kanel
1 tsk Bagepulver
2 tsk Vaniljesukker
2 dl Mel
2,5 spsk Smeltet smør
2 Bananer + 1 banan til ovenpå kagen
1 dl Kogt kondenseret mælk

Karamel: Tag label af den kondenserede mælk og kom den i en gryde, tilsæt vand så det dækker halvdelen af dåsen og lad det simre i ca 2 timer med låg på. Lad det køle af en smule, inden du åbner og gør brug af karamellen. Husk at rør rundt i karamellem, inden den benyttes.
Kagen: Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Pisk æg, salt og sukker til en skummet masse. Tilsæt nu kanel, bagepulver, vaniljesukker og mel lidt ad gangen. Pisk massen godt. Tilsæt nu smeltet smør, moste bananer og den nedkølede karamel. Pisk det hele godt sammen. Kom massen i fadet og skær en banan i 4 skiver på langs og placer dem på kagedejen, som du ønsker det. Du sætter kagen i ovnen i ca 20 min, tjek den med en kniv. Når kagen er bagt lader du den køle af,  kommer du restkaramellen i en sprøjtepose eller blot en frysepose og sprøjter den ønskede mængde ud på kagen. Dette kommer naturligvis an på, hvor meget snask man kan lide. Derefter drøsser du lethakkede cashewnødder ovenpå. Stil kagen på et flot serveringsfad og voila! Opskriften på glade gæster, glad kæreste eller en glad roomie 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spicy kikærtefyld i indbagt butterdej med mint/lime dip