Mazarinkage med et hint af lime og mælkechokoladeovertræk

Kyllinge curry

Jeg har kastet mig ud i de mere traditionelle opskrifter, som jeg naturligvis har prøvet at gøre så smagfulde som muligt. Jeg har smagt rigtig gode versioner af kyllinge curry, men også mange utrolig dårlige versioner. Somme tider har jeg fået serveret retten med alt for tørt kød, alt for meget olie, alt alt alt for meget chili og knap så meget smag. Jeg har prøvet at give mit twist på, hvordan man kan sørge for at få god dybde i retten, og hermed god smag, saftig kylling og den helt rette mængde chili efter min smag.

                         Kyllinge currytil 3 personer –  tilberedningstid 1,5 time (med simretid)

800 g Kyllingeoverlår (Jeg har bevidst valgt kyllingeoverlår for at få mindst muligt tør kød.)

Det kan godt virke en smule overskueligt, men det er det hele værd! Du skal så vidt muligt skære alt kødet fra benene, og her er det lige meget, om det bliver pænt, for du skal alligevel skære dem i små stykker efterfølgende. Et godt tip er, at du lige vender kødet på “vrangen” og knækker knoglerne lidt, så er det nemmere at skære af. Kødet kommer du i en skål og benene samt alt andet du skærer fra skal i en stor gryde.

Fond
Kyllingebenene og diverse
1,5 tsk chilipulver
2 Gulerødder
3 Fed hvidløg
3 Små kartofler
1 Liter vand

Skær gulerødder, kartofler og hvidløg i grove stykker, tilsæt chilipulver og vand. Dette lader du simre i ca 1 time. Når fonden skal bruges, sier du det hele, så du kun har væsken.

Marinade
Kyllingekød
2 tsk Chilipulver
1,5 Tsk Salt
1 tsk Peber

Skær kyllingekødet i mundrette stykker og tilsæt herefter chilipulver, salt og peber. Husk at gnubbe det godt ind i kødet. Stil det nu på køl med låg på til det skal benyttes.

Sovsen
3-4 spsk Olie
½ tsk Fennikelfrø
1 tsk Brune sennepsfrø
5 Karryblade (slet ikke nødvendigt)
1 Løg
3 Hvidløg
2 spsk Revet ingefær
2 spsk Chilipulver
1,5 spsk Stødt spidskommen
2 Tomater
1 Frisk chili
4 små Kartofler
4-5 dl Kyllingfond (som du har lavet, gem evt resten til en anden ret)
Det marinerede kød
1 tsk Salt
1 spsk Lime

Start med at skære løg i tynde skiver, hvidløg helt fint, tomater i små stykker, kartofler i den ønskede størrelse og chili helt fint samt riv ingefæren. Kom nu olie i en gryde med god varme men ikke aller højeste varme. Tilsæt fennikelfrø og sennepsfrø. Kort efter tilsætter du løg, hvidløg og ingefær. Skru ned for varmen og lad langsomt løg, hvidløg og ingefær blive blød, lækker og smagfuld. Kom nu Chilipulver og spidskommen i og steg krydderierne kort af. Herefter tilsættes tomater og chili. Når det hele er stegt godt af tilsættes kartoflerne og fonden. Lad det simre i 5 min. Tilsæt nu kyllingestykkerne og salt i gryden. Lad det simre i 10 min yderligere. Tilsæt til sidst limen og smag evt til. Voila, den lækreste ret som kan spises med ris og andre lækre curry.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mazarinkage med et hint af lime og mælkechokoladeovertræk