Okseboller i spicy og krydret tomatsause med syltede chili og soltørrede tomater

Srilankansk inspirerede forårsruller med limemarineret rejer, gulerødder, porre, chili, løg og hvidløg

Jeg elsker friske forårsruller med rispapir, men i dag tænkte jeg, at jeg ville lave en version, hvor de blev friturestegt. Jeg ved, det kan være svært at lave dem, uden de revner i olien, men det lykkes mig. Så her vil jeg guide jer til de lækreste ruller, som bliver dejlig sprøde.

Forårsruller ca. 10-12 stk:

1 Løg
2 fed hvidløg
Olie til panden
1 spsk Revet ingefær
4-5 Store gulerødder
1 Porre
5-6 spsk Soya
4 spsk Chilisause
½ Lime
Salt

1 pose Vanamirejer
½ Lime
3 spsk Soya

Frisk chili
Rispapir
Planteolie til friturestegning

Dip:
10 spsk Soya
3-4 spsk Peanutbutter
3 spsk Sukker
2 spsk Vand (måske mere hvis den er for tyk)

Kom olie på panden og tilsæt strimler af løg og hvidløg på middelvarm pande. Lad det simre i 5-6 min, så de bliver helt bløde og søde og ikke brune og karameliserede.  Tilsæt herefter ingefær og sauter det kort. Kom herefter fintsnitttet porre på og lad det stadig simre til de også er nogenlunde bløde. Tilsæt nu groftsnittet tynde gulerødsstrimler og tilsæt det i blandingen sammen med lime, chilisause og soya. Lad det stå i 10 min, smag til med salt og lad det køle af. Tigerrejerne skal renses og marineres i lime og soya i en skål. Hak frisk chili som du ønsker, og lad det komme i en anden separat skål.

Kom koldt vand i et fad. Dyp rispapirerne kort i det kolde vand og kom nu en spsk af fyldet på den ende tættest på dig. Kom herefter frisk chili og tigerrejer på. Se hvordan jeg folder rullerne forneden.  Det er vigtigt den er stramt foldet og der ikke er revner i, da den skal frituresteges (ikke rart med olie inde i rullen). Desuden skal du sørge for der kommer dobbeltlag på hele rullen, så den ikke springer. Da rispapiret er sart, er det vigtigt olien, som rullerne skal steges i, ikke er brandvarm, men stadig en god varme. Mit komfur går fra 0-9, og jeg havde min på omkring 6-7. Steg dem til de er letgyldne. 

Bland imens soya, peanutbutter, sukker og vand sammen til en dressing.  

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Okseboller i spicy og krydret tomatsause med syltede chili og soltørrede tomater