Bananis

Curry/simregryde med kartoffel/gulerød/kikærter, lime, chili, kokosmælk og andre lækre sager

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er begyndt at gør mig mere af det vegetariske køkken efterhånden uden at bemærke det selv. Det fanger mig mere og mere, og jeg nyder ikke at skulle have kød til hver ret. MEN HALLO. Jeg bliver aldrig vegetar, for hvis kød er godt og tilberedt på den helt rigtige måde, så er det jo det bedste, jeg ved. Jeg har ubevidst spist vegetarisk hver dag siden i lørdags, men jeg kunne da godt mærke, da jeg scrollede ned igennem Instagram i går aftes, hvor jeg både så shawarma, kødboller og burgere, at jeg hundrede procent skal have noget med kød i morgen. Men nok om kød haha, jeg har lavet en lækker vegansk ret, som er spækket med masser af smag! Så er den endda nem at lave, selv til hverdag.

Kæmpe portion til 4-5 personer:

Olivenolie til panden
5 fed Hvidløg
1 Stor chili (bare de røde fra supermarkedet)
3 spsk Curry powder (brug den indiske version (masala), hvis ikke du kan få fat i den srilankanske version)
1,5 spsk revet ingefær
1 Dåse tomatpure (70 g)
2 L Vand
1 Grøntsagsboullion
Salt – meget haha 😉
2 spsk Sukker
8 Kartofler
5-7 Store gulerødder
3 Store løg
1 Dåse kikærter
Halv lime
Halv kokosmælk (halv af de store dåser)
Salt (smag til)

Kom masser af olie på panden, tilføj fintsnittet hvidløg, fintsnittet chili, revet ingefær, 2 spsk currypowder og tomatpureen i. Steg det hele kort op og tilføj vand og bouillion. det hele skal blot simre. Lad det reducerer et kvarters tid. Tilføj nu gulerødder, kartofler, løg og kikærter og lad det simre i time mere stille og roligt. Tilsæt lime, kokosmælk og evt mere salt og lad det simre 5-10 min yderligere. Det er nu klar til servering. Jeg lavede en sellerimos til, som smagte super godt til. Dog kan man også blot spise det for sig selv som en slags suppe. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananis