Fiskecurry med torsk, kokosmælk, gurkemeje og koriander

Smagfuld daal – rigtig vintermad

Daal er blevet en utrolig populær ret verden over, og den er oprindeligt fra Indien. I Sri Lanka laver man dog også en lignende ret, dog med færre krydderier. Da jeg var lille, var dette det eneste, som jeg ikke spiste, og jeg forstår hvorfor. Der sker absolut intet i den ret. HVILKET er overraskende, da det srilankanske køkken ellers er smækfyldt med smag, så derfor har jeg fusioneret den indiske og srilankanske daal til min helt egen. Jeg synes selv, at den smagte mega lækkert, og det er helt klart en af de retter, som man kan blære sig med hos sine gæster. Og hallo, hvis du ikke bliver mæt af suppe, som er en god vinterret, så er denne ideel! Retten er fyldt med varme, krydderier og fylde, perfekt vintermad.

Daal til ca. 3-4 personer:

3 dl Linser
6 dl Vand
5 stk Cherrytomater
3 stk Hvidløg
1 lille Løg
1 chili
1 tsk Masala
1 tsk Spidskommen
1 tsk. Gurkemeje
1 tsk Stødt Koriander
2 tsk Chilipulver (kom evt lidt chili i til at starte med, hvis du er sart overfor chili)
2 tsk Smør
1 dl Kokosmælk
Salt

Hak hvidløg, løg og chili meget fint og skær cherrytomaterne ud i 4 stykker pr. tomat. Kom nu alt indholdet, udover kokosmælk, i gryde på samme tid og lad det koge op. Tilføj nu kokosmælken og lad det buldrekoge til linserne er dejlig møre. Sørg for saltmængden er perfekt, så alle krydderierne kan smages!

Tip: Serveres med ris og gerne andet tilbehør også (curry, fiskecurry, andet tilbehør – kig rundt på bloggen).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fiskecurry med torsk, kokosmælk, gurkemeje og koriander