Hvordan laver du de mest perfekte scrambledeggs?

Moules frites

Jeg ELSKER moules frites. Det er helt klart en af mine livretter, og jeg kunne spise det i kilovis. I forgårs faldt jeg over en pakke billige blåmuslinger, og derfor skulle jeg naturligvis lave moules frites til min kæreste og jeg, som også elsker blåmuslinger meget. Når først blåmuslingerne er vasket, så er det faktisk den nemmeste ret at lave, nemmere end en kødsovs faktisk, så det er ret nemt. Læs med her:

Moules frites til 2 personer:

1 kg Blåmuslinger
4 spsk Olivenolie
1 Løg
3 fed Hvidløg
2,5 dl Hvidvin
2,5 dl Fløde (250 ml fløde)
1 buket Timian
1-2 spsk chilipulver (hvad du lige kan tåle)
Salt og peber
1 bdt. Persille

Pommes (hjemmelavede eller købte)
Chiliaioli/aioli eller hvad du nu kan lide

Skyl og skrub dine muslinger GRUNDIGT. Snavs og skæg skal helt af. Det kan tage tid men ellers bliver det en ulækker omgang med jord og lignende i din suppe. Alle muslinger skal være lukket, når de skal i gryden. Hvis nogle er åbne så bank dem lige på bordet og lad dem stå i nogle minutter, hvis de ikke er lukket, så skal de bare smides ud. Kom dine pommes i ovnen, så de er klar, når suppen er færdig. Hak løg og hvidløg og persille. Kom olie på panden og tilsæt de hakkede hvidløg, løg og et bundt timian. Svits det og kom herefter hvidvin, fløde, chili, salt og peber i (vær varsom med salten). Imens det koger og er på høj varme kom dine muslinger i. Sæt låg på og lad dem blive i ca 5 min, hvor du sørger for at ryste gryden med låget på engang imellem, så alle muslinger får jævn varme. Når de 5 min er gået smag suppen til og tilsæt den hakkede persillen. Kom dem i en skål og server det med hakket persille og dine pommes med aioli. 

OBS! HUSK DE BLÅMUSLINGER, SOM ER LUKKET, NÅR SUPPEN ER FÆRDIG, IKKE MÅ SPISES. KUN DEM DER ER ÅBNE!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan laver du de mest perfekte scrambledeggs?