Foccacia med Salvie og hvidløg

Sirupmarineret kylling, langtidsstegte gulerødder, grillet chiliagurk og hvidløgs-dressing

Lige i disse dage prøver jeg bare at hygge mig og koble helt af, inden jeg skal starte på universitetet igen på torsdag. Jeg fik dog først “ferie” i fredags, så jeg måtte jo finde det absolut mest afstressende sted at koble af – hjemme hos mor. Her bliver jeg forkælet med mad og ingen pligter (denne del er dog selvvalgt, hæhæ). I dag er min mor ikke hjemme, så jeg står for frokosten selv. Jeg valgte derfor at være kreativ med noget af det, min mor allerede har i køkkenet. Det er det ultmative mest sjove, for det er sådan, jeg er mest kreativ, når jeg laver mad. Så her kommer opskriften på min lækre frokost, der smager meget bedre end det ser ud!

Kylling til 2 personer:

2 Kyllingfileter
4 spsk Olivenolie
2-3 tsk Sirup eller honning
Salt og peber

Bland marinaen med olivenolie, sirup, salt og peber og kom den på kyllingen. Lad den trække hvis muligt. Steg den på begge sider i ca. 6 min. Pas på kyllingen ikke bliver alt for sort (pga. sukker i marinaden), vend derfor kyllingerne et par gange ind imelem. Dog er det meningen, at ydersiden skal være lidt sort.

Langtidsstegte gulerødder:

6-8 Økologiske gulerødder
75 g Smør
Salt

Kom den store mængde smør på panden, kom herefter gulerødderne på og salt dem. Lad dem stå på panden i 1 time til halvanden alt efter størrelse (husk og vend dem løbende). Når de er færdige og helt møre krydder dem med salt igen (og ja, gulerødder må gerne have en lidt sort overflade)

Grillet agurker:

ca. 15 tynde skiver agurker
Chiliolie (kan også selv laves ved at komme chiliflager, chilipulver eller frisk chili i neutral olie)

Kom agurkerne på en grillpande, paninigrill eller grillen med lidt chiliolie på og steg dem til de er gyldenbrune eller har fået pæne grillsteger.

Hvidløgsdressing:

2 store spsk Fed cremefraiche (gerne 38%)
1-2 tsk Citronsaft
2 fed Hvidløg
Salt og peber

Kom finthakket hvidløg, citron og salt/peber i cremefraichen og bland det godt. Smag dressingen til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Foccacia med Salvie og hvidløg