Øllebrød med æblekompot og creamfraishefløde

Asiatisk salat med oksekød

Ja for søren, vi landede i det asiatiske køkken igen. Denne gang en nem og hurtig frokost eller aftensmad! Salat i mit hoved kan være rigtig kedeligt, men det behøver det slet slet ikke at være. Man kan faktisk lave nogle rigtig spændende nogle af slagsen, hvis man gider at bruge tid på det, så det ikke blot bliver en omgang icebergsalat med agurk, tomat og majs (så kan jeg godt forstå folk hader salat). Denne variation er lækker og mon ikke også din macho maskuline kæreste vil have en portion, når der nu er oksekød i?

Portion til 2 personer:

½ Spidskål
1 Rødløg
2 gulerødder (en stor og en lille)
1 bundt Koriander
2 håndfulde Edemammebønner (jeg glemte at komme det i min frokostversion, men kom det i min aftenmadsportion, men salaten kan sagtens spises uden disse)
2 spsk Sesam
2 x 125 g bøffer
Smør til stegning (en god klat, tak)

Dressing:

2 spsk. soja
1 tsk Fiskesause
1 tsk Citron
1 tsk Sød chilisause
1 ½ tsk. Hoisin sause
½ tsk Chilipulver eller 1 tsk chilisause

Snit Spidskålen fint, hak rødløget i den ønskede størrelse (fint eller store stykker), Snit gulerødderne i meget tynde lange strimler på et mandolinjern eller blot med en gulerodsskræller, Skyld og hak korianderne groft og kom edemammebønnerne i (hvis de er frosne kom varmt vand udover dem, så de kan tø op). Kom det hele i en skål. Rist sesam på panden og tilsæt det også i skålen. Steg bøfferne på en meget varm pande (med smør!!) i 2,5 min på hver side og lad kødet hvile i sølvpapir i ca. 3 min. Skær kødet ud i skiver og tilsæt det i salaten. Tilsæt i en anden skål soja, fiskesause, citron, sød chilisauce, hoisin sause og chilipulver i og bland det godt. Smag det evt til efter egen smag. Tilsæt dressingen i salatblandingen, bland det godt og server det. Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øllebrød med æblekompot og creamfraishefløde