Pasta carbonara

Steakburger

Jeg ELSKER burger, og jeg kunne nærmest spise det hver evig eneste dag. Den har nemlig lidt af alt det man vil have – det sprøde, det bløde, det fede og det friske! Jeg elsker at kombinere min burger, så der både er salt og sødme i, det passer bare super godt sammen. I dag prøvede jeg at lave en briochebolle, og det har jeg ikke prøvet før. Det er faktisk sjældent jeg bager i min egen lejlighed, da jeg kun ejer en miniovn. Dog har min desperathed fundet ud af at en miniovn kan mere end man lige tror. Dog er bagning ikke dens stærke side. Det køkken må jeg lige vise jer en anden dag, I bliver overrasket over dens størrelse, også kan jeg bevise jer, at ingen har nogen undskyldning for ikke at lave mad, når jeg kan i mit meget fesne køkken.

Min burgervariant i dag består af steak. Det er en god måde at spise en god bøf på end på en standard bøf bernaise måde (det er også enormt skønt, bevares!). Jeg har kommet alt det gode i, udover ost, da jeg følte det var nok i min burger, men det kan man sagtens tilføje og bacon for den sags skyld.

Steakburger til 1 person:

Briochebolle (da jeg ikke har lavet det før, huggede jeg opskriften her HER ,men ellers kan bollen også bare købes færdigt i fx. Føtex)
Smør til stegning
Tykstegsbøf 125 g (andre bøffer kan sagtens også bruges, dog en anden tilberedningstid)
Salat
Agurk i skiver
Tomat i skiver
Syltede rødløg (se min opskrift HER)

Steg bøffen på en knaldvarm pande med meget smør på. Med en bøf på 125 g steges bøffen i alt 4 min. for at få en medium/rare bøf. I de 4 min skal bøffen vendes ca. hver 20-25 sek. for at sikre samme tilberedning i bøffen hele vejen igennem, og du får hermed også en sprød stegeskorpe. Hvis du vil have den mere stegt end min bøf (se billede nederst), så lad den blive på panden i længere tid men fortsæt med samme metode. Når bøffen tages af gemmes panden og smøret til de bløde løg. Bøffen pakkes ind i sølvpapir og hviles i 5 min. Inden bøffen kommes på burgeren, skæres den i tykke skiver.

Søde bløde løg:

Restsmør fra stegning af bøf
1 Løg/rødløg
2 spsk. Sukker

Kom løgene på den varme pande med restsmøret fra stegningen af bøffen. Tilsæt herefter sukker. De er færdige når løgene er helt bløde og slatne.

Avocadomos:

½-1 Avocado (kommer an på størrelse af burger)
1 tsk. Citron
1-2 Hvidløg
Salt og peber

Mos avocadoen grovt, tilsæt de øvrige ingredienser og bland det hele sammen.

Chiliaioli:

2 spsk. God mayo
½ tsk. Chilisauce
1 Hvidløg

Skær hvidløget i meget småstykker eller kom den i en hvidløgspresser og bland det med de øvrige ingredienser.

Saml din burger:

Underbolle, chiliaioli, salat, tomat, agurk, skiver af steak, avocadomos, bløde rødløg løg, syltede rødløg og slutteligt overbollen med chiliaioli på. Dette kan sagtens også gøres på andre måder, og hvis det lyster tilføjes der blot andre komponenter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pasta carbonara