Srilankansk rødbede dip/creme

Spicy og krydret spaghetti med nakkekotelet, kartofler, gulerødder og tomat

Denne spaghettiret ligner måske ikke af meget, men den er spækfyldt med MASSER af smag. Jeg lavede den første gang med meget meget tyndenudler og gulerodsstrimler, og det spillede altså bare ikke. Så jeg prøvede noget andet, og nu synes jeg den fungerede. Min kæreste tog også for sig hele tre, så jeg tænker, det blev ret godt 😉

Til ca 4-5 Personer - Tilberedningstid ca 1 time - Sværhedsgrad: Middel

2 Nakkekoteletter
7 dl Vand
1 Bouillon (hønse eller grøntsags)
2 tsk Chilipulver 
0,5 Salt

3-4 spsk Olie
1 tsk Sennepsfrø
1 tsk Fennikelfrø
7-8 Karryblade (kan udelades)
1 Løg
3 Hvidløg
2 spsk Revet ingefær
2 tsk Spidskommen
2 Tomater
3-4 Kartofler
3 Gulerødder
7 dl Vand fra koteletterne 
2-3 spsk Chilipulver
ca 1 tsk Salt
1 spsk Lime/Citron

750 g Spaghetti
Vand
Masser af salt (vandet skal smage som saltvand)

Kom vand i en lille gryde og tænd komfuret på 4 (4 ud af 9). Når vandet er varmet op tilsæt bouillon, chilipulver og salt i vandet og bland det. Kom nu koteletterne i og lad dem pochere i 10 min (husk vandet skal gemmes efterfølgende). Koteletterne sættes til side til de skal bruges igen. Hak Løg og hvidløg groft og riv ingefær fint. Kom olie i en stor gryde ved middelvarme og kom fennikelfrø, sennepsfrø og karryblade i. Lad det simre kort og tilsæt så løg, hvidløg og ingefær. Lad det simre i 5 min ca. Hak imens tomater fint samt kartofler og gulerødder i mundrette stykker. Kom de hakkede tomater og spidskommen i gryden og lad det simre i 2 min. Tilsæt så herefter stykker af kartofler og gulerødder. Kom alt vandet fra kødet i og lad det simre i 30 min. Lav pastaen imens, kog efter pakkens ansvisning. Tilsmag nu med chili, salt og citron/lime. Skær koteletterne i mundrette stykker og kom det i gryden. Sluk for komfuret. Bland nu spagetti og grydeblandingen sammen (kom grydeblandingen i lidt af gangen). Voila, klar til servering! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Srilankansk rødbede dip/creme