Den ultimative guide til den bedste curry

Nemme syltede ingefær på 10 min

Jeg tror, mange af os køber en pakke ingefær, bruger det til én ret og har herefter over halvdelen af pakken tilbage. Derefter har man pakken i køleskabet indtil de bliver dårlige, også ender de desværre i skraldespanden. Det er her, det er en kæmpe fordel at sylte ingefær. Hermed kan du bruge dem syltet i retter, hvor du normalt skal bruge ingefær, med mindre det naturligvis har en afgørende rolle, så er det nok bedst at bruge dem frisk. Men det er ideelt i dressinger, wokretter, currys eller lignende, hvor du kun skal bruge en smule. Når du sylter dem, holder ingefær sig MEGET LÆNGERE. I denne version har jeg prøvet ikke at gøre dem for søde, men hvis du ønsker dem sødere, så kan du blot komme mere sukker i.

1 lille sylteglas - Tilberedningstid 10 min - Sværhedsgrad: Nem

2 store klodser ingefær
1 Chili
10 Peberkorn
2 tsk Soya
0,5 dl Sukker
1 dl Æblecidereddike
1 dl Vand

Hak chili groft og ingefær i den ønskede størrelse. Jeg skar mine i tynde skiver. Kom nu chili og ingefær i sylteglasset. Tilsæt i en gryde peberkorn, soya, sukker, æblecidereddike og vand i. Kog det op indtil sukker er opløst. Hæld det i sylteglasset udover ingefær og chili, så det dækker alt. Luk først låget, når det hele er kølet lidt ned.  

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den ultimative guide til den bedste curry