Puttu

Idiyappam

Idiyappam er endnu en af de helt store klassikere i Sri Lanka. Man spiser det oftest med sothi eller kokosambal i Sri Lanka. Min personlige favorit er kokossambal til – det smager HAMMER GODT. Alternativt kan man sagtens også spise det med curry, det smager også virkelig godt. Både med og uden kød.

Idiyappam ca 35-40 stk - Tilberedningstid ca. 45 min - Sværhedsgrad: Middel

1,5 dl Rød rismel (du kan også bruge almindelig rismel – begge dele kan købes i de fleste asiatiske butikker, sats dog på de indiske/srilankanske butikker)
3 dl Dampet hvedemel (kan købes færdig, men ellers kan du også selv dampe det du skal bruge eller en hel pakke i en-to timer, alt efter mængde)
0,5 tsk salt
1 spsk neutral olie
2 dl Kogende vand

Udstyr:
DU KAN FINDE DET MESTE UDSTYR HER
Form –  Du kan sagtens bruge andre midler, bare det kan tåle høj varme, du bestemmer jo i princippet selv hvor store de skal være.
Idiyappam maker – den der skal sprøjte det ud i tynde “strimler” – Jeg brugte en gammeldags en, som man virkelig får mulder af, men jeg vil anbefale en af de moderne, så du ikke skal lide for meget.
Dampgryde

Tilsæt rød rismel, kogt hvedemel og salt i en skål og bland det godt sammen. Hæld nu olie og kogende vand i lidt ad gangen og rør med en ske, så du ikke brænder dine fingre. Når vandet er blandet nogenlunde sammen med melet brug nu hænderne. Det skal være en samlet dej, men den skal ikke være alt for våd. Lad dejen hvile i 15-20 min.

Du skal nu bruge formene og din idiyappam maker. Se den jeg brugte forneden. Heri skal du komme dejen i lidt ad gangen og sprøjte dem på pladen. Så det fylder nogenlunde hele pladen. Jeg bruger bare mine fingre til at cutte dejen af, når jeg skal videre til den næste form.

Når de er fyldt ud skal du komme dem i en damper. Det gør ikke noget, at de ligger lidt oveni hinanden. Fyld dog ikke damperen helt op, jeg kommer ca 5-6 stk i ad gangen. Damp dem ca 5 min ad gangen. Tag dem ud, lad dem køle ned 30 sek og tag dem af formen. Spis dem med lækkert tilbehør!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Puttu