Kothu Roti (bedste opskrift!!)

Tamil-style mayo

Årh gud! Den her mayo er fantastisk. Jeg lavede jo hjemmelavet mayo her forleden, og jeg havde mere tilbage. Jeg ville derfor prøve at lave en mayo, som mindede mig om mine rødder. Den blev virkelig fantastisk, og jeg skal helt sikkert have pommes i aften, så jeg kan slikke hele skålen ren.

Men Tamiler? hvad betyder det? Der er to slags folkefærd i Sri Lanka. Singalesere, som der er flest af på Sri lanka, og tamilere som oftest befinder sig i den nordlige del af Sri Lanka, som de fleste turister ikke besøger så oftest. Hvilket er ærgerligt! Det er oppe i norden den mest autentiske del af Sri Lanka er, ifølge mig. Så besøg det gerne, når du smutter derned på et tidspunkt. Nå, men Singalesernes og tamilernes køkken ligner jo egentlig meget hinanden, men der er deres små forskelligheder. Jeg er opvokset med tamilske forældre, deraf navnet tamiler-style mayo. Jeg har bevidst bare kaldt alt her på bloggen srilankansk, da min mad herinde generelt bare er srilankansk inspireret. Men jeg vil prøve at inddrage ordet “tamilsk” noget oftere.

Tamiler-style Mayo til 1 person – Tilberedningstid 10 min

2 spsk Mayo (Købe eller hjemmelavet – hjemmelavet mayo opskrift kan findes under denne opskrift)
½ tsk Gurkemeje
½ tsk Stødt spidskommen
½ tsk Meget finthakket hvidløg eller hvidløgspulver
1 tsk Lime
2 Store Syltede chili (Kan købes i Lidl – giver konsistens, men ellers brug chilisovs)

Hak den syltede chili i fine stykker og kom det hele i en skål og rør det godt sammen. Hvis du har bruger en købe mayo, så tilsæt evt også lidt salt. 

Hjemmelavet mayo:

1 Æg (blommen må ikke gå i stykker)
½ tsk Æblecidereddikke (eller anden eddikke)
1 tsk Sennep
Salt
2 dl neutral planteolie

Kom det hele i en beholder, uden æggeblommen går i stykker, hvor du kan stavblende. Kom stavblanderen helt i bund og holder den der i nogle sekunder, imens du blender. Træk den nu stille og roligt op og bliv ved til du har en fast mayo.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kothu Roti (bedste opskrift!!)