Sådan laver du de PERFEKTE ris i en gryde

Guide til smagfuld mad

Det kan være svært at vide, hvad maden mangler nogle gange, og hvad der skal tilsættes. Her har jeg opsat nogle faktorer, der kan gavne maden i forhold til smag. Værsgo at tage for jer!

Simre

At lade maden simre er nok den vigtigste kilde til smagfuld mad. Om det så bare er kødsovs. Hvis man lader det simre, så får man automatisk mere smag, da væsken reducer og smagen hermed er samlet i mindre masse og er mere intens. Det giver en god dybde i alle simregryder/retter, og det kræver egentlig ikke så meget udover tid. Du kan i princippet lavet alt muligt andet, imens retten står og simre. Det gælder også, hvis du skal lave sovs, lad basen simre og reducere, så smager det bare af MEGET mere.

Salt

Salt er den vigtigste kilde i mad. Lige meget hvor meget smag du kommer i din mad, så er smag intet uden salt. Salten er med til at fremhæve alle smagenuancer og krydderier. Så husk godt med salt, der skal oftest mere i end man lige tror. Selvom det er usundt, så er det bare kilden til god mad ifølge mig. Men salten behøver jo ikke kun komme fra salt, det kan også komme fra soya, parmesan, kapers osv. Så kan lege man lege lidt med det, hvis man har lyst.

Syre

Jeg elsker at bruge citron, lime, vin, eddike. Det er lige mig, og det giver den friskhed, som jeg oftest søger i mad. Udover syre til maden, kan man også bruge det til at mindske bitterhed i maden. Lav eksempelvis en lime kyllingecurrygryde, hvis du er syre-elsker. Det smager himmelsk. Eller lav en guacamole med avocado, løg, tomat, koriander og masser af syre, som mindsker bitterheden fra korianderne. Den guacamole vil du ikke fortryde, medmindre du naturligvis ikke kan lide koriander.

Sukker

Selvom man oftest tror, at sukker kun tilhører det søde køkken, så kan en smule sukker i det salte køkken have den samme effekt som salt, nemlig fremhæve smagene. Derfor kan du oftest komme en skefuld til to sukker i maden, og det vil straks skabe nogle nye nuancer i retten. Igen det behøver ikke nødvendigvis at være sukker, men også andre ting som er søde som honning.

Smør/fløde

Smør er nærmest et MUST i nærmest alle mine retter. Det skaber den fedme i retten, som man/jeg craver, også runder det bare smagene på den rigtige måde. Også er smagen af smør i mad bare FUCKING GODT! Fløde gør nogenlunde det samme i supper, sovser osv. Det vil aldrig være det sammen uden. Så brug det for søren. og spis mindre slik i stedet. Eller gør begge dele, haha. Men please bare brug det!

Steg krydderier af 

Hvis du bruger tørkrydderier, så er det vigtigt at stege krydderierne af. Når du steger tørkrydderier af i olie eller smør, så aktiverer du nemlig smagsstofferne. Så husk det, for har vi ikke alle haft vores krydderier i skabene lidt for længe? Der er har nok nået at tabe meget aroma, så udnyt det der er tilbage ved at aktiverer dem igen.

Gode råvarer 

Det mest essentielle til god mad er faktisk gode råvarer. Med gode råvarer så har man muligheden for at holde maden simpel. Man behøver ikke kommer 10.000 råvarer i maden. Man kan med få gode kvalitetsråvarer lave den lækreste mad. Ikke nok med gode råvarer, så er friske råvarer også betydningsfuldt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan laver du de PERFEKTE ris i en gryde