Lime cheesecake

Vegetarisk nuddelret

SÅ skal jeg så småt igang med at kreere opskrifter igen. Jeg er kommet hjem fra USA og Cuba og er flyttet til Århus. Jeg mangler blot at få flyttet de sidste ting i morgen, før jeg kan flytte rigtigt ind. Jeg skal bo med en anden pige, og det glæder jeg mig helt vildt meget til. Jeg har altid boet alene, i de mange år jeg efterhånden har boet ude, så det bliver noget helt andet. Men jeg glæder mig, og jeg glæder mig specielt til at ENDELIG få et normalt køkken med en OVN. OG OG OG EN OPVASKEMASKINE. Det bliver fantastisk! Nå, men jeg har haft lyst til nudler i noget tid, så jeg har lavet en nuddelret, som selvfølgelig er srilankansk inspireret, og det blev super lækkert!

Nuddelret til 3-4 personer:

1 Aubergine
Salt
1 spsk Chilipulver
1 tsk Gurkemeje

200 g Gulerødder
Salt
½ spsk Chilipulver
½ tsk Gurkemeje

2 stk Kartofler
Salt
1 spsk Chilipulver
1 tsk Gurkemeje

Olie til friture!

Skær grøntsagerne i den ønskede størrelse og mariner det i chili, salt og gurkemeje (grøntsagerne skal marineres hver for sig, da de skal frituresteges forskelligt). Når olien er varm nok, så frituresteg de tre grøntsager en ad gangen til de ser sprøde og gyldne ud (auberginen forbliver ikke sprød, men det gør ingenting). Lad olien dryppe af på papir og læg dette til side til senere.

Olie til panden
1 Løg
4-5 Hvidløg
10-15 gram Ingefær
1 bundt Persille
½ Lime
Evt. mere salt og chilipulver
250 gram Tørre nudler
3-4 æg (kan udelades)

Kog vand op til nudler og kog dem. Steg nu løgstrimlerne i lidt olivenolie og kom revet ingefær og hvidløg i. Når det er brunet af, skruer du ned for varmen og tilsætter de friturestegte grøntsager. kom herefter nudlerne i og smag til med salt og chilipulver. Kom hakket persille og lime i til sidst og sluk for varmen. Bland det hele godt sammen. Hvis det lyster kan du lave et spejlæg ved siden af med salt og peber på til sidst og komme ovenpå nudlerne. VOILA!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lime cheesecake