Kokosrotti (fladbrød) med makrelcurry

Srilankansk mad – Fra MEGA PINLIGT til MEGA LÆKKERT

Jeg er opvokset med den lækreste tamilske mad, og jeg har slet ikke sat nok pris på det. Det skyldtes i bund og grund egentlig nok, at jeg jo gerne ville have den mad, som alle mine andre venner fik derhjemme, og det kunne mine forældre på ingen måde kreere for mine brødre og jeg. De er trods alt vokset op med noget helt andet mad jo. Men som barn var det sidste, man ønskede, at skille sig ud fra mængden, og derfor var det bare enooormt pinligt. Noget af den danske mad har min mor tillært sig med årene, men det er på ingen måder noget, vi er opvokset med. Jeg mener selvfølgelig retter som stegt flæsk med persillesovs, karbonader og mørbradgryde. Den snært af dansk mad vi fik serveret var købefrikedeller (min mor ikke kunne finde ud af at lave dem selv dengang), kogte kedelige kartofler og Knorr bearnaise. Så kom vi heller ikke tættere på den danske mad. Så hvis jeg fik mine venner kom på besøg, var det altid den ret vi fik serveret, for dengang kunne man langt fra servere srilankansk mad – specielt ikke til børn. Mest fordi det var et ukendt territorium for rigtigt mange, og folk på ingen måde spiste stærkt mad dengang. MEN FOR SØREN hvor fik vi serveret kanon tamilsk mad, hvorfor nød man det ikke bare?! Jeg craver nærmest efter srilankansk mad hver dag den dag i dag. Derfor så begyndte jeg også så småt at lære det selv. Jeg synes selv, jeg er blevet ret god, og måske jeg snart skulle servere lidt for mine forældres venner, så de kan bekræfte eller afkræfte det, hæhæ.

En af fordelene ved srilankansk mad er helt klart, at det oftest er billigt mad, fordi Sri Lanka jo var og stadig er et fattigt land. Alle skal kunne lave retter ud fra nogle kartofler eller linser. Men smagen går man aldrig på kompromis med. Det er aldrig bare salt og peber, om man så besidder få ressourcer økonomisk. Oftest dyrker mange grøntsager derhjemme. Min mor fortalte mig engang, at hvis pengene ikke var der, jamen så lavede man bare mad ud fra de grøntsager, der nu var ude i haven. Denne mulighed havde de fleste. Oftest går huse og grunde nemlig i arv til alle børn, og det er derfor eksempelvis sjældent, man flytter eller bor i lejlighed, hvis man ikke flytter ud fra sin hjemby. Der findes slet ikke lejligheder i min mors hjemby, de er stadig langt bag ud og ligner slet ikke hovedstaden eller turistområderne i Sri Lanka. Flere og flere er dog blevet mere moderne og flytter alt efter, hvor det gode job nu er. Men flere holder stadig fast i hjemmene, som er gået i arv igennem generetioner. Det hjem min mor er vokset op i, gik til det ældste barn (det gør det altid), og dette hjem går så videre til min kusine, når hun bliver gift, hvilket hun er blevet og derfor nu bor i det med hendes mand og hendes børn. Jeg synes, det er ret vildt, og jeg synes tanken om, hvor mange af de forrige generetioner, der er opvokset der, er ret vild. Det liv vi lever her i Danmark er jo meget anderledes, og jeg kan jo nærmest ikke huske, hvor mange gange, jeg har flyttet.

Pointen med indlægget er at pointere, at maden er så fandens lækker, og jeg vil gøre mit for at skabe kendskab til det srilankanske køkken, så det kan blive ligeså kendt og anderkendt som eksempelvis thailandsk og indisk mad er.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kokosrotti (fladbrød) med makrelcurry