Madanmeldelse: Gorms

Poke bowl – med tun

Jeg ELSKER sushi, og dette er absolut en af de nemmeste og bedste måde at slukke sine sushi cravings på, hvis man selv skal kaste sig ud i det. Ingen grund til at rulle sushiruller efter en lang dag på arbejdet eller studiet, det kan vente sig til weekenden. Til trods for, at retten af skabt på Hawaii, så er der vist ingen tvivl om, hvor inspirationen er hentet fra. Hvis du ikke har prøvet det endnu, så kom igang, det kan altså noget!

Forresten jeg købte tun til 20 kr i Fakta, så hold øje. Man kan lave så mange lækre ting ud af tun! Husk tun skal være frosset ned i mindst 24 timer, hvis man spiser det råt som i sushi og i poke bowls. Så hvis du køber det friskt ved en fiskehandler, så husk at fryse det ned.

Poke bowl til to personer:

250 g Tun
1-2 spsk Sesam (rist dem gerne)
2-3 spsk Chilimayo
1 avocado
4 håndfulde edamamebønner
½ Agurk
½ Mango
3 pl. Tang
Salt
Olie (friturstegning af tang)
Sushiris
Riseddikke
Sukker
Hoisin eller teriyaki sause

Kog risene efter pakkens anvisning og tilsæt eddike og sukker også efter pakkens anvisning. Klip tangpladerne ud i små stykker af 4×2 cm. Varm olien op og frituresteg disse (de skal blot være i meget kort). Dryp tangen af på køkkenrulle og kom salt på dem. Skær tunen ud i små mundrette stykker og tilsæt sesam og chilimayo med tunen. Skær avocado, agurk og mange i ønskede størrelse. Kom risene i en skål og anret tun, avocado, agurk, mango, edamamebønner og tangen som ønsket. Kom udover skålen hoisin eller teriyaki sause, og retten kan nu spises! Simpelt og lækkert.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madanmeldelse: Gorms