Madanmeldelse: Olive

Madanmeldelse: Gorms

Efter Gorms åbning i Kolding, har jeg ikke rigtig spist ude andre steder i Kolding. Udvalget af cafeer og lignende til fair priser, hvor der er god mad, i Kolding er svært at finde. Men Gorms skuffer aldrig. Et sted man går fra mæt uden at føle sig helt klam mæt, lækkert og til en fair pris.


Stemning og service:

Gorms er et uformelt sted, der dog er indrettet hyggeligt og stilfuldt. Træmøbler, læder, store hyggelige lamper gør stedet uformelt, men så man stadig kan formemme, at det er et sted, der går op i kvaliteten. Stemningen stemmer overens med ens forventning til selve maden. Man føler sig godt tilpas i restauranten, og har desuden også udsigt til det åbne køkken, hvor det bliver lavet pizza på stribe. Priserne for pizza er forholdvis 75-90 kr til frokost og 100-130 kr om aften. Derudover tilbyder de også små anti-pasti retter, salater mm. Drikkevarene er også til at betale sig til og er i den forholdsvis billige ende, når vi snakker cafépriser i Danmark. Prisen er fair i forhold til den meget gode kvalitet på deres råvarer, som bestemt kan smages. Når man får et stykke mozzarella i munden er det næsten som at være i Italien igen. Hvis man har gode råvarer, så går man altså bare sjældent galt i byen, ikke?
Servicen, og nu kan jeg kun tale ud fra restauranten i Kolding, er stort set altid skuffende, Flere af deres ansatte virker oftest uerfaren og intetanende, og det går desværre udover deres service. Det er meget få gange, hvor der ikke lige har været noget i forhold til service, så det er helt klart deres svaghed. Jeg kommer der udelukkende for maden!

Maden:

Gorms laver pizza’er så fuglene synger!! Det er en pizza lige efter min bog. Sprød og tynd bund, simple pizzaer med tilpas fyld og KVALITETS RÅVARER! Det kan satfsuseme smages. Jeg vælger ikke altid den samme pizza, men jeg har da en favorit. Kartoffelpizzaen med gedeost, rosmarin og trøffelolie. Mums! Men de andre er bestemt også gode. Jeg har tidligere også smagt to af deres anti-pasti retter, friturestegte hummerrisottokugler og sprødefritter med trøffelaioli, og jeg var i himlen. Det var altså bare lækkert!

Jeg vil runde af med at give Gorms kæden 3 ud af 5 stjerner. Det skyldes den utrolig lækre mad og den hyggelige atmosfære, som dog bliver trukket ned af et dårligt service team. Jeg håber dog, det kun er i Kolding, at det er sådan. Til trods for dette, vil jeg meget gerne komme igen, da maden helt klart er det hele værd. Hvis man vil se Gorms menukort eller blot tjekke deres hjemmesiden ud, så klik ind HER!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madanmeldelse: Olive